Tilgang

Mål og behov

 

I forhold til implementeringen af GenAI på skoler anbefaler Ekspertgruppen der er nedsat af Undervisningsministeriet foreløbigt at:

  • Skoler og institutioner sætter fokus på lærernes viden om digital teknologi, for eksempel gennem oplæg om emnet.
  • Skoler og institutioner inddrager viden om kunstig intelligens og digitale hjælpemidler i undervisningen og ved fælles arrangementer med eleverne. Denne dialog skal styrke relationen mellem elev og lærer og tydeliggøre disse nye arbejdsformers bidrag til fagligheden og modvirke snyd ved prøverne.

Behovet for brug af Gen-AI på en skole kan opdeles i tre overordnede behov, hvor det ene er specialiseret, og de to andre er almene.

De tre behov for specialiserede og almene anvendelser vil være gennemgående i dette beslutningsgrundlag, for det er til hvert behov, at der skal findes et værktøj, laves retningslinjer og organisatoriske rammer.

1. Specialiseret projekt hvor konkrete processer og arbejdsopgaver effektiviseres med Generativ AI. Det kunne fx være chatrobot til intranet eller hjemmeside. Personliggjorte breve til elever eller virksomheder. Forslag til optimering af ressourceforbrug. Analyse af trivsels- og læringsdata.

1. Medarbejdere der på individniveau opnår kompetencer og adgang til teknologien og på eget initiativ kan forberede kvaliteten eller effektiviteten i egne opgaver. Det kunne fx være feedback til elever, udarbejde LUP og undervisningsplanlægning, differentiering af opgaver, praktiske eksempler på baggrund af en teori, fiktive cases og scenarier.

2. Elever og den konkrete undervisning i generativ AI, så elever kan opnå kompetencer til at anvende teknologien. Det kan også være systemer der enten bidrager didaktisk eller understøtter det indhold, eleverne skal lære.

  • Didaktisk: Digital tutor eller som assistent der kan give forklaringer eller vejlede elever.
  • Fagligt: Systemer der bruges i erhvervsområdet og som eleverne skal lære færdigheder i at bruge.

Udover at finde frem til organisationens behov for en GenAI-løsning, er det også vigtigt at formulere formålet. En formålsbeskrivelse er med til at afgrænse brugen af den valgte løsning. Afgrænsningen er vigtigt i forhold til at kunne overholde databeskyttelsesforordningen, hvor formålet hænger tæt sammen med lovgrundlaget med persondatabehandlingen. En formålsbeskrivelse behøver ikke at være en lang tekst, men det er vigtigt, at den beskriver den påtænkte anvendelse af GenAI-løsningen.

En formålsbeskrivelse er med til at afgrænse brugen af den valgte løsning. Afgrænsningen er vigtigt i forhold til at kunne overholde databeskyttelsesforordningen, hvor formålet hænger tæt sammen med lovgrundlaget med persondatabehandlingen

Databeskyttelse
Sikkerhed