Fra EMU til undervisning 

Kan du med udgangspunkt i teksten herunder, skrive den om sådan at vi har en simpel og læsevenlig elevvejledning der passer til forløbet?

INDSAT TEKST

Her er en elevvejledning baseret på materialet:

Forsøgsdesign med AI

Hvad skal I gøre?

I skal bruge en AI-chatbot til at hjælpe jer med at designe et naturvidenskabeligt forsøg. Jeres opgave er ikke bare at kopiere det, chatbotten siger — I skal læse det kritisk, vurdere det og forbedre det.

Gruppestr: 3 elever pr. gruppe (mindst én med adgang til en chatbot, fx ChatGPT)

Tid: ca. 45 minutter

Trin 1 – Stil chatbotten et spørgsmål

I får en eksperimentel problemstilling af jeres lærer. Start med at bede chatbotten foreslå et forsøg, der kan besvare den.

Eksempel på prompt:
“Foreslå et forsøg, der viser betydningen af temperatur på enzymer’s aktivitet. Skriv kilder på svaret.”

Skriv gerne jeres egen prompt — og gem både jeres spørgsmål og chatbottens svar undervejs.

Trin 2 – Vurder chatbottens svar

Læs svaret grundigt og diskutér i gruppen:

• Besvarer forsøget problemstillingen? Giver det mening som svar på det, I undersøger?
• Hvilke variable er der? Hvad er den uafhængige og den afhængige variabel? Er variabelkontrollen beskrevet?
• Er beskrivelsen præcis nok? Er mængder og fremgangsmåde detaljerede nok til, at andre kan gentage forsøget?
• Kan I lave forsøget på skolen? Har I adgang til det nødvendige udstyr og de kemikalier, der beskrives? Hvis ikke, skal I redesigne eller stille chatbotten mere specifikke krav.
• Hvad forventer I at få ud af forsøget? Hvilke resultater er sandsynlige, og hvad kan gå galt (fejlkilder og usikkerheder)?
• Er sikkerheden med? Skal I bruge kittel, handsker eller sikkerhedsbriller? Skal det foregå i stinkskab? Hvordan håndteres affald?

Trin 3 – Skriv jeres endelige forsøgsbeskrivelse

På baggrund af chatbottens forslag og jeres egne vurderinger skriver I en forsøgsbeskrivelse, der:

• besvarer problemstillingen
• kan udføres forsvarligt på skolen
• indeholder overvejelser om sikkerhed

Husk: Jeres lærer skal godkende forsøgsbeskrivelsen og sikkerhedsovervejelserne, inden I går i gang.

Trin 4 – Udfør forsøget

Når forsøget er godkendt, udfører I det — og efterfølgende behandler, analyserer og diskuterer I jeres data som i ethvert andet forsøg.

Til sidst: Evaluer jeres oplevelse

Vær klar til at svare på disse spørgsmål i plenum eller i et spørgeskema:

1. Hvor brugbart var chatbottens første forslag?
2. Hvad var anderledes i det forsøg, I endte med at udføre — og hvorfor?
3. Virkede chatbotten overbevisende? Hvorfor/hvorfor ikke?
4. Hvad fik I ud af at arbejde med chatbotten?

Husk: En chatbot kan svare hurtigt og ofte fornuftigt — men den kan også tage fejl eller mangle vigtige detaljer. Det er jeres job at tænke kritisk.

Jeg prompter videre, for efter at have læst forløbet og den nye vejledning, har jeg nu lyst til at få teksten rettet tæt ind til mit fag og elever.

Du må gerne tilpasse det faget Fysik og lave det til 9.klasses niveau.

Her er vejledningen tilpasset fysik på 9. klassetrin:

Forsøgsdesign med AI – Fysik

Hvad skal I gøre?

I skal bruge en AI-chatbot til at hjælpe jer med at designe et fysikforsøg. Det handler ikke om at kopiere det, chatbotten siger — I skal selv tænke over, om det giver mening, og forbedre det.

Gruppestørrelse: 3 elever pr. gruppe (mindst én med adgang til en chatbot, fx ChatGPT)

Tid: ca. 45 minutter

Trin 1 – Stil chatbotten et spørgsmål

Jeres lærer giver jer en fysisk problemstilling, som I skal undersøge eksperimentelt. Start med at bede chatbotten foreslå et forsøg.

Eksempel på prompt:
“Foreslå et simpelt fysikforsøg til 9. klasse, der viser sammenhængen mellem kraft og acceleration. Skriv kilder på svaret.”

Skriv gerne jeres egen prompt, der passer til netop jeres problemstilling — og gem både jeres spørgsmål og chatbottens svar undervejs, så I kan dokumentere processen.

Trin 2 – Vurder chatbottens svar

Læs svaret grundigt og diskutér i gruppen. Brug disse spørgsmål som hjælp:

• Giver forsøget mening? Kan det faktisk besvare det, I skal undersøge?
• Hvad måler I på? Hvad ændrer I på (den uafhængige variabel), og hvad måler I (den afhængige variabel)? Holder I alt andet konstant?
• Er beskrivelsen præcis nok? Står der konkrete mål, tider eller størrelser — eller er det for vagt til at kunne udføres?
• Kan I lave det på skolen? Har I det udstyr, der beskrives? Fx vægte, dynamometre, skinner, målere? Hvis ikke, må I enten ændre forsøget eller fortælle chatbotten, hvad I har til rådighed.
• Hvad forventer I at se? Hvad tror I resultatet bliver — og hvad kan påvirke det i den forkerte retning?
• Er det sikkert? Er der noget ved forsøget, der kræver ekstra forsigtighed?

Trin 3 – Skriv jeres endelige forsøgsbeskrivelse

Brug chatbottens forslag som udgangspunkt, men skriv selv en forsøgsbeskrivelse, der:

• tydeligt besvarer problemstillingen
• kan laves med skolens udstyr
• er så præcis, at en anden gruppe kunne gentage det

Husk: Jeres lærer skal godkende forsøgsbeskrivelsen, inden I går i gang.

Trin 4 – Udfør forsøget

Når forsøget er godkendt, sætter I det op og gennemfører det. Bagefter noterer, behandler og diskuterer I jeres resultater — præcis som i ethvert andet fysikforsøg.

Til sidst: Hvad lærte I?

Vær klar til at svare på disse spørgsmål — enten i klassen eller skriftligt:

1. Hvor godt var chatbottens første forslag egentlig?
2. Hvad måtte I ændre — og hvorfor?
3. Virkede chatbotten sikker og overbevisende? Var den det?
4. Hvad fik I ud af at arbejde med den på den her måde?

En chatbot kan komme med gode idéer — men den kan også tage fejl eller glemme vigtige detaljer. Det er jer, der skal tænke jer om.

Jeg kan forestille mig at der er nogle elever, der gerne vil have nogle konkrete eksempler og forklaringer i starten, så jeg prompter igen.

kan du prøve at lave en version, der kommer med flere konkrete eksempler på hvad det overhovedet vil sige at det er dem selv, der skal designe et forsøg

God pointe — her er en version med flere konkrete eksempler og forklaringer på, hvad forsøgsdesign faktisk betyder i praksis:

Forsøgsdesign med AI – Fysik 9. klasse

Hvad går opgaven ud på?

I skal designe jeres eget fysikforsøg — med hjælp fra en AI-chatbot.

Men hvad betyder det egentlig at designe et forsøg? Det betyder, at I selv skal beslutte:

• Hvad vil I undersøge? Fx: Betyder det noget for lyden, hvor stram en guitarstreng er?
• Hvordan vil I undersøge det? Fx: Vi spænder strengen forskelligt og måler svingningsfrekvensen.
• Hvad ændrer vi på, og hvad holder vi fast? Fx: Vi ændrer kun spændingen — strengens længde og tykkelse er den samme hver gang.
• Hvordan registrerer vi resultatet? Fx: Vi bruger en app til at måle frekvensen i Hz.

Det er meget anderledes end at følge en opskrift, hvor der allerede står: “Tag 50 ml vand, varm det op til 60 grader…” Her skal I selv finde ud af, hvad der giver mening.

Gruppestørrelse: 3 elever (mindst én med adgang til en chatbot, fx ChatGPT)
Tid: ca. 45 minutter

Trin 1 – Stil chatbotten et spørgsmål

Jeres lærer giver jer en fysisk problemstilling. Start med at bede chatbotten foreslå et forsøg.

Eksempel på prompt:
“Foreslå et simpelt fysikforsøg til 9. klasse, der viser sammenhængen mellem kraft og acceleration. Skriv kilder på svaret.”

Skriv gerne jeres egen prompt — og gem både jeres spørgsmål og chatbottens svar undervejs.

Trin 2 – Vurder chatbottens svar

Her kommer den vigtige del. Chatbotten svarer hurtigt, men I skal ikke bare acceptere det, den siger. Læs svaret grundigt og diskutér:

Giver forsøget mening?
Besvarer det faktisk det spørgsmål, I stiller? Fx hvis I skal undersøge sammenhængen mellem masse og acceleration, men chatbotten foreslår et forsøg, der kun måler hastighed — så svarer det ikke på det rigtige.

Hvad måler I på?
I fysik taler vi om variable:

• Den uafhængige variabel er det, I selv ændrer på. Fx massen af en vogn.
• Den afhængige variabel er det, I måler som resultat. Fx hvor hurtigt vognen accelererer.
• Kontrollerede variable er alt det, I holder konstant. Fx at I altid bruger den samme kraft, den samme skråningshældning osv.

Chatbotten glemmer ofte at forklare dette tydeligt — det skal I selv tjekke.

Er beskrivelsen præcis nok?
Et godt forsøg kan gentages af andre og give det samme resultat. Spørg jer selv: Hvis en anden gruppe skulle lave forsøget ud fra denne beskrivelse — ville de vide præcis, hvad de skulle gøre?

Fx er “varm vandet lidt op” ikke præcist nok. “Varm vandet op til 40 grader” er bedre.

Kan I lave det på skolen?
Chatbotten ved ikke, hvad jeres fysiklokale har af udstyr. Måske foreslår den en bevægelsessensor, som I ikke har — eller et lod på 500 gram, mens I kun har 100 gram. Tjek det, og fortæl chatbotten, hvis I må arbejde med andet udstyr.

Hvad forventer I at se?
Inden I laver forsøget, skal I gætte: Hvad tror I resultatet bliver? Fx: Vi forventer, at jo større massen er, desto langsommere accelererer vognen. Det er ikke snyd at gætte — det er god videnskab.

Tænk også over, hvad der kan gå galt: Hvad hvis bordet vibrerer? Hvad hvis snoren ikke er helt vandret? Det kalder vi fejlkilder.

Er det sikkert?
Selvom fysikforsøg sjældent er farlige, skal I alligevel tænke over det. Fx: Kan lodder falde ned? Er der kabler, man kan snuble i? Chatbotten husker ikke altid at nævne det.

Trin 3 – Skriv jeres endelige forsøgsbeskrivelse

Nu skal I skrive jeres egen forsøgsbeskrivelse. Den skal indeholde:

• Problemstilling: Hvad undersøger I?
• Hypotese: Hvad forventer I at finde?
• Materialer: Hvad bruger I?
• Fremgangsmåde: Trin for trin — præcist nok til, at andre kan gentage det
• Variable: Hvad ændrer I på, hvad måler I, og hvad holder I konstant?
• Sikkerhed: Er der noget, I skal være opmærksomme på?

I må godt bruge chatbottens forslag som inspiration — men beskriv selv, hvad I vil gøre.

Husk: Jeres lærer skal godkende forsøgsbeskrivelsen, inden I går i gang.

Trin 4 – Udfør forsøget

Sæt forsøget op og gennemfør det. Notér jeres målinger undervejs, og behandl og diskutér resultaterne bagefter — præcis som i ethvert andet fysikforsøg.

Til sidst: Hvad lærte I?

Vær klar til at svare på disse spørgsmål — i klassen eller skriftligt:

1. Hvor godt var chatbottens første forslag?
2. Hvad måtte I ændre — og hvorfor?
3. Virkede chatbotten sikker og overbevisende? Havde den ret?
4. Hvad fik I ud af at arbejde med den på den her måde?

En chatbot kan komme med gode idéer — men den kender ikke jeres lokale, jeres udstyr eller jeres niveau. Det gør I. Brug den som et udgangspunkt, ikke som en facitliste.

Jeg er tilfreds nu, og vil derfor gerne have det lavet som en pdf. Det er nu at det er en god ide at få instrueret min bot i at få lavet en ordentlig kreditering, sådan at vi kan finde rundt i hvad der er hvad, når dokumentet begynder at blive delt og anvendt af lærere og elever. 

Lav det som en pdf og sørg for at der nederst på sidste side er følgende kreditering: Forsøgsdesign med AI i fysik 9.klasse cc-by-nc-sa Peter Leth. Vejledningen af lavet af Peter Leth med brug af generativ AI fra Claude i juni 2026. Vejledningen er en bearbejdning af materialet [Forsøgsdesign med AI](https://emu.dk/stx/det-digitale/teknologisk-og-digital-dannelse/forsoegsdesign-med-ai?b=t432-t1378%3Fpk_source%3Dhtx_fokus-t3036) af Rasmus Wendelbo, cc-by-nc-sa Emu.dk.

Her er din pdf. Sig til hvis du vil have justeret noget. Link