Eksempel

En biografi i dybden

I dette eksempel bruger vi værktøjet Notebook LM, der har mulighed for at indlæse et kildemateriale. 

Formålet er at lave en chatbot, som kan hjælpe mig med at lære en anden person at kende. 

Notebook LM har til dette formål fået nogle af mine egne film fra Youtube, hvor jeg har deltaget i en oplæg med Lawrence Lessig, samt nogle wikipedia-sider, under åbne licenser, der beskriver ham. Min tanke med denne opsætning er at jeg på den måde selv har mulighed for aktivt at spørge ind i hans virke, og dermed få de vinkler frem, som er vigtige for mig.

Lawrence Lessig, cc-by-sa jeanbaptisteparis, hentet på Flickr

Opsætning

Før jeg begynder

Jeg starter med at hente det jeg skal bruge. Jeg sætter fire af mine egne film ind samt fire Wikipedia-artikler om Lawrence Lessig (den engelske, den tyske, den svenske og den danske) ind i en ny notebook. 

Derefter opretter jeg nogle studiematerialer: primært et mind map, der giver krydsninger og sammenfald i en overskuelig visning og en tidslinje.  

Så er jeg klar (og egentlig færdig med det praktiske).

Fokus på kreditering

Jeg skal kreditere

Hvis jeg laver et indhold i min Notebook, som jeg vil tage med mig, så skal der også kigges på en passende kreditering. Særligt fordi de fire wikipedia-artikler jo er åben ressource. 

Mit forslag

“Dette materiale er baseret på [film originaltitel] fra Peter Leth (CC BY-SA), samt baseret på [wikipedia-artikler om Lawrence Lessig] ligeledes udgivet under CC_BY-SA og er bearbejdet af Peter Leth, 2025. De bearbejde materialer må frit deles og bearbejdes under samme licens.

Ressourcer

Egne film + Wikipedia

Besøg kildesamlingen

Bemærkninger

Skulle du ikke lige kende Lawrence Lessig, så kan jeg nævne at han er en af grundlæggerne af Creative Commons, og at han har sin baggrund som jurist på Harward.

Billedet til dette eksempel er cc-by-sa fra Flickr

Dette eksempel er udarbejdet i august 2025 af Peter Leth