Forskning forklaret!

Styr på din AI  

I dette eksempel tager vi afsæt i at forskning kan være relevant for vores faglige arbejde, men også krævende at bevæge sig ind i.

Så her kommer et eksempel på hvordan vi kan gå ind i forskningsartikler udgivet som open access. 

Tænker du; Gaaab. Så er det helt perfekt. For vi tager afsæt i forskning indenfor tandpleje.  

KATEGORI: Sikker prompt

Skrevet juni 2025

Behov: Forstå hvad det handler om. 

Jeg står ved en udgivelse fra Aarhus Universitet. https://pure.au.dk/portal/da/publications/applying-current-european-periodontitis-clinical-practice-guideli 

Artiklen er udgivet under Creative Commons licensen cc-by. (Kan ses i højre side). 

Fordi teksten i dette tilfælde er udgivet under en cc-by licens har jeg altså lov til at kopiere og bearbejde teksten. Kravet fra kildens siden er, at jeg kildeangiver min kilde, hvis jeg laver et nyt materiale. 

Første trin er at få hjælp til at læse artiklens abstract.   Så jeg markerer det og prompter: 

forklar mig helt enkelt hvad det her handler om: Clinical practice guidelines aim to enhance the quality, equality and consistency of care but often demand more time than is available, rendering adherence impractical and exceeding feasible resources. The 2017 introduction of a new periodontal classification system by the American Academy of Periodontology (AAP) and the European Federation of Periodontology (EFP) sought to refine clinical and epidemiological practices by serving as the basis for clinical practice guidelines and epidemiological investigations around the world. Following this classification, the EFP recommends supportive periodontal care visits every 3–12 months for all periodontitis cases. Given that in Norway, approximately 72% of the adult population are identified as periodontitis cases under the current AAP/EFP case definition, this poses a significant demand on healthcare resources. We calculated that between 60% and 70% of all estimated available working hours available for adult dental care provided by dentists and dental hygienists in Norway in 2017 would be spent on supportive periodontal care visits alone if the recommendations were to be met. This situation calls for a reevaluation of disease definitions and clinical practice guidelines to ensure they are practical, financially feasible and patient-outcome relevant.

Her er en helt enkel forklaring på, hvad teksten handler om:


🦷 Hvad handler det om?

Kliniske retningslinjer (anbefalinger til, hvordan sundhedspersonale bør behandle sygdomme) skal hjælpe med at give bedre og mere ens behandling til patienter. Men i praksis tager de ofte så meget tid og kræver så mange ressourcer, at det er svært at følge dem i virkeligheden.

I 2017 blev der lavet en ny klassifikation for tandkødssygdommen parodontitis (en alvorlig betændelse i tandkødet). Den blev lavet af to store organisationer: American Academy of Periodontology (AAP) og European Federation of Periodontology (EFP). Målet var at gøre det lettere og mere ens at undersøge og behandle sygdommen på verdensplan.

Denne klassifikation anbefaler, at personer med parodontitis får eftertjek hver 3. til 12. måned resten af livet. Problemet er, at hele 72 % af voksne i Norge bliver klassificeret som havende parodontitis ud fra den nye definition.

Hvis man fulgte anbefalingen helt, ville det betyde, at 60-70 % af al arbejdstid hos tandlæger og tandplejere i Norge kun skulle gå til disse eftertjek. Det er ikke realistisk – der er simpelthen ikke tid og penge nok i sundhedsvæsenet.


🤔 Hvad foreslås der?

Derfor siger forfatterne, at man er nødt til at:

  • Genoverveje hvordan sygdommen defineres.

  • Tilpasse retningslinjerne, så de er realistiske, økonomisk mulige og giver mening for patienterne.


Kort sagt: De nuværende anbefalinger for behandling af parodontitis er så omfattende, at sundhedssystemet ikke kan følge med, især i lande hvor mange mennesker har sygdommen. Derfor bør definitionen og retningslinjerne tilpasses virkeligheden.

Konklusion

Hermed har jeg både artiklens abstract og denne forklaring til at guide mig ind i udgivelsen. 

Eftersom at jeg står ved en artikel jeg efterfølgende kan hente og arbejde med, og som ophavsretsligt giver mig lov til at håndtere indholdet, som cc-by licensen jo gør. Så har jeg dermed også brugt tiden på at undersøge en ressource, som jeg rent faktisk må bruge. 

Jeg synes forklaringen er brugervenlig, og for mig var denne åbne ressource + hjælp fra AI en god måde at forstå udgivelsens formål. 

Medier for Alle

viser hvordan du kan bruge Science in School.org

Forskning

Som eksempel til at arbejde med forskning kan vi anbefale at du besøger vores sektion på Medier for Alle, der er gået i gang med at gå ind i portrtætteringen af open access samlinger.

Se mere på Medierforalle.dk/Forskning

Forskning Forklaret
Sikre Prompts

Senest redigeret juni 2025

Forfattere: Peter Leth